r/dkfinance Jun 24 '25

Privatøkonomi FIRE-beregner i dansk kontekst

Hej Finansfolk

Efter jeg postede HvorMangePenge.dk for et par uger siden, blev jeg ret overvældet over, hvor mange der klikkede, kommenterede og delte. Det gav ærligt lidt blod på tanden. Jeg har tilføjet mange af de features i har bedt om, som f.eks. flere personlige fradrag og kommunevalg til lønberegneren.

Der var én idé jeg faktisk havde valgt at springe over fra starten, fordi den virkede for omfattende til mit lille pinseprojekt. Men nu har jeg bygget en dansk FIRE-beregner, som jeg selv ville ønske fandtes: https://HvorMangePenge.dk/skal-jeg-spare-op-til-selvpension?

I stedet for at du selv skal sidde og fifle med grafer, skatteprocenter og inflation, skal du bare:

- Angive hvornår du vil på pension
- Din nuværende opsparing
- Hvor mange år du vil have som fri
- Hvor meget du vil have udbetalt (efter skat, i nutidskroner)

Så fortæller beregneren dig, hvor meget du skal spare op hver måned for at nå dit mål.

Det der gør denne beregner "anderledes" er at den vender regnestykke om. I stedet for at fortælle dig om din plan er god nok, så fortæller den dig hvad er godt nok.

Den tager højde for inflation, skat og realistisk markedsudvikling og beregner det hele via historiske datasimuleringer (1871–2023).

En vigtig detalje er også, at opsparingsbeløbet følger inflationen. Det gør opsparingstrykket mere jævnt, så du ikke ender med at spare alt for meget som ung (hvor pengene ofte er små) og alt for lidt som gammel.

Et eksempel:
Hvis man er 35 år og ønsker at stoppe 5 år før sin folkepensionen som 73-årig, skal man spare ca. 2.000 kr om måneden (inflationsjusteret) fra 35 til 68. Det giver en slutportefølje på ca. 3,1 mio. kr., som rækker til at dække 17.000 kr/md efter skat og inflation i nutidskroner.

Den tager i øjeblikket ikke højde for skattemiljøer som aktiesparekonto, og hele porteføljen antages investeret i aktier. Men jeg er meget åben for feedback, ideer og forbedringer!

148 Upvotes

64 comments sorted by

View all comments

1

u/[deleted] Jun 24 '25

[deleted]

1

u/StorkAlgarve Jun 24 '25

Kan du spise din friværdi? Eller regner du med at gøre det ved at flytte i lejebolig? Jeg troede (bor ikke længere i landet) at nedsparing i bolig var afskaffet.

1

u/[deleted] Jun 24 '25

[deleted]

1

u/StorkAlgarve Jun 25 '25

Så tror jeg godt jeg kan følge dig. Vi regner med at flytte i noget mindre om cirka 10 år hvilket burde frigive en sum.

For vores beregninger sætter vi det til nutidsforskellen (konservativt sat) + inflation, men vi bruger så regnearket der linkes til på earlyretirementnow.com